onsdag den 6. september 2017

Lækker kaffekringle

Da jeg var barn bagte min farmor altid kringle til os når vi var på besøg, jeg fik aldrig lusket opskriften ud af hende, for det var sådan en hun lavede lidt på slump.
Men denne opskrift kommer meget tæt på, og er meget inspireret af den kringle Søren Rye kalder Danmarks bedste kringle.

Dej:
  • 2 dl vand
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk sukker
  • 3 æg
  • 250 g blød margarine
  • 475 g hvedemel
Remonce:
  • 200 g margarine
  • 225 g sukker
  • lidt kanel eller kardemomme
  • 4 håndfulde rosiner -150-200 g alt afhængigt af hvor vild du er med rosiner.
Pensling:
  • 1 æg
  • 8 spsk rørsukker
  • 50 hakkede hasselnødder
Sådan gør du:
  • Vand, smuldret gær, sukker, salt, æg og den bløde margarine hældes op i en skål. SKAL IKKE RØRES SAMMEN.
  • Lad det stå 20-25 minutter.
  • Lidt mel tilsættes, nu må du godt røre. Tilsæt mel til dejen er lidt. Måske skal du bruge lidt ekstra mel. Hæves tildækket i 30 minutter.
  • Udrul dejen på bordet med lidt mel på. Ca 70 cm lang og 1/2 cm tyk. Deles i fire lige store stykker.
  •  Nu skal du lave remoncen. 
  • Blød margarine og sukker blandes med kanel eller kardemomme (farmor brugte kanel) efter smag.
  • Remoncen fordeles midt på de fire stænger og rosiner drysses over.
  • Dejen foldes ind over remoncen og enderne lukkes helt. 
  • Pensles med æg og  drysses med rørsukker og hakkede nødder.
  • Efterhæves 20 inden den bages.
  • Bages ved 220 grader i 6 minutter og så skrues der ned til 200 grader og bages færdig ca. 10 minutter.
  • Smager skønt lun og er aldeles fryseegnet.
Man kan sagtens bruge marcipanremonce hvis det skal være luksuskringle.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar