onsdag den 6. september 2017

Drømmekage

Umm drømmekage, det sender mig tilbage igen til hjemkundskab i 4. klasse.

En lækker kage med karameliseret kokosfyld på toppen, det er bare så lækkert, og nemt at lave.

Til dejen skal du bruge:

  • 250 g mel
  • 50 g margarine
  • 300 g sukker
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 3 tsk bagepulver 
  • 1 tsk vanille
Til fyldet skal du bruge:
  • 125 g margarine eller smør
  • 100 g kokosmel
  • 250 g mørk farin
  • 1/2 dl mælk
Da vi er meget vilde med fyldet laver vi altid dobbelt portion af fyldet, men jeg har bare skrevet hvordan man laver enkelt portion her.

Sådan gør du:
  • Over et småkogende vandbad pisker du æg og sukker sammen, indtil massen er tyk og klistret og sukkeret er smeltet. Det tager lidt tid.
  • De tørre ingredienser sigtes sammen og blandes i æggemassen.
  • Mælk og fedtstof varmes, pas på det ikke bliver for varmt, og blandes forsigtigt i dejen.
  • Dejen hældes i en bradepande og bages i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter, kagen skal være meget tæt på gennembagt.
  • Mens kagen bages forberedes fyldet.
  • Alt smeltes sammen i en gryde, det må godt boble lidt i kanten.
  • Når kagen er bagt fordeles fyldet straks på kagen og kagen sættes nu i en 225 grader varm ovn i ca. 5 minutter.
God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar