Ugen inden fødselsdagen, forsøgte de at sætte mig i gang med hindeløsning, ud over en masse smerter skete der ikke noget. Så måtte vi jo i gang med at lave havearbejde for at prøve at få fødslen til at gå i gang af sig selv. Så vi klippede hæk og ordnede hele haven - lige meget hjalp det..
Så dagen for det planlagte kejsersnit kom og vi tog på hospitalet, mens Balder hyggede hos farmor.
Vi blev mødt af en sød sygeplejerske der fortalte at dem før os var hoppet fra, så vi ville komme til før, super tænkte vi. Vi kom ind på en ventestue, tæt på operationsstuen, men væk fra larm og forstyrrelser.
Vi hyggede og jokede med sygeplejersken, som lige skulle ind være med til et kejsersnit, så var det vores tur.
Mens vi ventede kom der to læger ind og spurgte om de måtte scanne maven og komme med så præcist et gæt på Lauges vægt som muligt, så kunne de jo se om de havde gættet rigtigt senere. Det måtte vi godt, og Lauge blev scannet som lækker og helt perfekt, og 3600g. Vi gik ned på vores ventestue og hyggede os.
En times tid senere kom sygeplejersken igen, og spurgte hvordan jeg havde det, jeg havde det lidt skidt, nu havde jeg jo ikke spist eller drukket i mange timer nu. Jeg fik et drop med saltvand, og kom ned og ligge.
En halv time - sagde hun, efter 45 minutter kom hun og fortalte at lægen var blevet kaldt til et akut kejsersnit så jeg måtte vente. Klokken blev 13, klokken blev 13.30, og lidt efter blev vi kaldt ind. Der blev lagt rygmarvsbedøvelse og jeg blev lagt ned. Men da hun testede om den virkede, ved at nappe mig i maveskindet gjorde det simpelthen så ondt at selv om de gjorde alt muligt for at få den til at virke, så blev jeg lagt i fuld narkose og kl. 14.21 kom Lauge endelig til verden.
Denne gang var narkosen ikke så hård ved mig og jeg var slet ikke "fuld" som ved Balders fødsel. Jeg fik Lauge i armene, men måtte give ham tilbage til Asbjørn da smertestillende slet ikke hjalp. Først over en time senere var jeg smertedækket og kunne holde lille Lauge i mine arme. Vi blev kørt op på gynækologisk afdeling, da barselsgangen var fuldt belagt. Der var dejligt roligt.
Natten var rolig, og næste dag efter frokost kom storebror Balder, Olde og farmor og besøgte os.
Balder synes Lauge var så sød, men var meget bekymret for hvor hans sko var ❤️
Et døgn senere blev vi udskrevet og kom hjem. Det sidste døgn på hospitalet var desværre ikke så behageligt, da der ikke var nok personale og de ville smide Asbjørn hjem. Men jeg kunne knap nok gå, og slet ikke stå og skifte en ble, så efter en stor tudetur fik Asbjørn med nød lov til at blive, dog på en tremandsstue sammen med en mor og baby der havde gulsot og lå i lys hele tiden. Men bare vi var sammen ❤️
Ingen kommentarer:
Send en kommentar