tirsdag den 5. september 2017

Amerikanske Gulerodsmuffins

Originalt lavet som en hel kage, men jeg synes simpelthen at den blev for tung og svær at få gennembagt, så jeg lavede den samme opskrift bare som muffins og "I am in love"!

Det er en kage der altid bringer lykke hjemme hos os.


Til 12 muffins skal du bruge:

  • 300 g brun farin
  • 2 dl olie
  • 4 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 275 g mel
  • 375 g skrallede og revne gullerødder
Topping:
  • 50 g smør (ja rigtig smør)
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 100 g flødeost natural
Sådan gør du:
  • Rør farin og olie sammen på røremaskine eller med håndmikser.
  • Tilsæt æggene et ad gangen.
  • Pisk de tørre ingredienser i.
  • Vend gulerødderne i dejen. Rør godt.
  • Dejen puttes i muffinsforme, vælg de gode forme der ikke splatter ud. Fyld formene ca. 2/3.
  • Bages ved 180 grader i 15-20 min., tjek om de er færdige med en kødnål.
  • Kagerne tages ud af ovnen og sættes til afkøling. 
  • Mens de køler ned piskes alle ingredienserne til toppingen sammen. Når kagerne er afkølede pynter du dem med toppingen.
Vi tilsætter 50 g rosiner og nogen gange 40 g grofthakkede valnødder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar