Når vi skal lave amerikanske pandekager er der kun én opskrift der dur. Jeg ved jeg en gang har fundet den på internettet, måske ændret lidt i den hen ad vejen, jeg ved det faktisk ikke. Men jeg kan altså ikke huske hvor jeg har den fra, men her er den i hvert fald.
Det tager ca. en time at lave pandekagerne og du får 7-9 pandekager ud af denne portion.
Du skal bruge:
- 2 æg, delt i hvider og blommer
- 2 1/2 dl mælk eller kærnemælk (jeg anbefaler kærnemælk da det giver meget mere luftige pandekager)
- 1 1/2 tsk bagepulver
- 2 spsksukker
- 2 1/2 dl mel
- 1/2 tsk salt
- smør til stegning
Sådan gør du:
- Æggene deles, og æggeblommerne piskes grundigt med kærnemælken.
- Mel blandes med bagepulver og sigtes ned i mælkeblandingen, sammen med sukker og salt.
- Rør grundigt, men ikke for længe.
- Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen.
- Lad dejen hvile et kvarters tid i køleskabet.
- Varm en god pande op og smelt en klat smør.
- Bag små runde og tykke pandekager, - der bør kunne være tre på en pande af gangen.
- De skal bages i smør og der skal ikke spares på smørret, det gør pandekagerne ekstra sprøde.
- De ny bagte pandekager holdes varme i ovnen ved 100 grader, mens resten steges færdige på panden.
- Serveres lune med ahornsirup og aller helst også med bacon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar