En portion rækker til et pænt lag i en 24 cm lagkage. Det er ikke en hurtig creme at lave, det tager ca. 2 timer fra start til slut, da chokoladen skal være afkølet inden du vender den i fløden. Afkølingen kan man gøre hurtigere ved at putte den smeltede chokolade i køleskabet, fryseren eller sætte et frostelement på skålen.
Du skal bruge:
- 125 g toblerone
- 75 g god mørk chokolade
- 2 1/2 dl fløde
Sådan gør du:
- Smelt chokoladen over vandbad, og lad den køle af så den ikke smelter fløden når de to blandes.
- Pisk fløden til en lækker flødeskum.
- Vend chokoladen forsigtigt i og lad den stå på køl til cremen er helt stiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar