mandag den 4. september 2017

Kokoskranse - som mormor lavede dem

Det er ingen hemmelighed at jeg ikke ser min jyske familie ret meget. Men et par barndomsminder har jeg dog, og en af dem er disse kokoskranse.

De er søde og sprøde, og blev for alvor et hit da jeg ikke kunne tåle mandler og virkelig manglede en lækker julesmåkage.

Opskriften er til ca. 200 lækre kokoskranse.

Du skal bruge:

  • 700 g hvedemel
  • 500 g margarine
  • 500 g sukker
  • 500 g kokosmel
  • 2 æg 
  • 3 vanillestænger
Sådan gør du:
  • Alle ingredienser blandes, her kan jeg anbefale at bruge en stor røremaskine.
  • Læg dejen på køl, gerne til næste dag.
  • Til at forme kransene bruger jeg stjerne formen på min kødhakker. Så fpr de sådan en pæn kant.
  • Bages ved 200 grader til de er lyse brune, ca. 8 minutter. Tag dem ud og placer dem forsigtigt på en rist. Nydes afkølet med en lækker kop kaffe til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar